KONTAKT OS ALLE HVERDAGE PÅ TLF. 2299 0020 abdance@abdance.dk

Ann-Berit Aagaard

Ann-Berit, som er ejer AB Dance sammen med hendes mand Henrik Aagaard, har altid lagt vægt på, at danseskolen skulle være for både unge og ældre, øvede og begyndere, singler og par. Mange tror måske, at AB Dance kun er for eliten. Danseskolen laver da også mange flotte resultater på højt plan, men hensigten har lige siden AB Dance startede i 2001 været, at der skulle være plads til alle – også til eliten, så de ikke skulle søge væk fra byen.
Alle hold er altid blevet behandlet med den samme professionalisme uanset alder, niveau og ambitioner.
Derudover er der altid plads til hygge, grin og leg samtidig med, at der er en god portion alvor i træningen.

Ann-Berit Aagaard, som selv har danset siden hun var kun 2 år og også har haft 25-års jubilæum som exam. DDD (De Danske Danseskoler) danselærer i Specialfag (bla. Disco og Hip-Hop) – Børne og ældredanse –standard og latin. Ved siden af dette har hun også en professionsbachelor i pædagogik. Ann-Berit har gennem årene stået bag utallige nationale såvel som internationale topresultater med sine dansere, som klarer sig flot verden over.

Men Ann-Berit er ikke kun med som danseinstruktør/coach til turneringerne rundt om i verden. Siden 2007 har hun nemlig været international dommer inden for IDO, som er den internationale organisation indenfor disco, hiphop, show og couple dance m.m. I virket som dommer rundt omkring i verden, ser hun mange ting som kan tages med hjem til Danmark.
“Selv om vi er en danseskole, som gerne vil ud og konkurrere med vores dansere, er der plads til alle. Vi ville slet ikke have mulighed for at udvikle så dygtige dansere, hvis ikke vi havde en kæmpe talentmasse at udvikle på,” udtaler Ann-Berit Aagaard, som sammen med sin mand Henrik Aagaard, er indehaver af danseskolen, og hun tilføjer: “De fleste af vores dansere, både børn og voksne kommer for at have det sjovt og få lidt motion, nogle af vores elever finder så ud af, at de gerne vil konkurrere. Men havde det ikke været for bredden, så havde vi slet ikke haft den danseskole vi har i dag.”

Ann-Berit Aagaard sidder også i det internationale udvalg i Danmark inden for Disco og Hiphop og er turneringsleder til turneringer i Jylland og står tit som arrangør for andre større arrangementer.

Med sig på sidelinjen har hun sin mand Henrik.

Skal vi ringe dig op?